1) Hudforbedring / Anti-aging

1. Shurrab K, et al. Low-level laser therapy for skin rejuvenation: systematic review and meta-analysis. J Cosmet Dermatol. 2024.

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38817003/

• Population: Sammenfattede kliniske studier af hudelasticitet, rynker og melasma.
• Intervention: Forskellige LLLT/LED-protokoller (rødt og nær-infrarødt).
• Vigtigste resultater:
  • Forbedret hudelasticitet
  • Reduktion af rynker
  • Betragtes som veltolereret og nyttig som supplerende behandling
• Studietype: Systematisk gennemgang (2024).
• Styrker/begrænsninger: Nyere metaanalyse; begrænsninger på grund af varierende doseringer og udfaldsmål.

2. Couturaud V, Le Fur M, Pelletier M, Granotier F. Reverse skin aging signs by red light photobiomodulation. 2023.

https://www.researchgate.net/publication/372014314_Reverse_skin_aging_signs_by_red_light_photobiomodulation

• Population: 20 raske hvide kvinder med kombineret til fedtet hud, præcis alder ikke angivet.
• Intervention: LED-maske (~630 ±10 nm, ~15,6 J/cm²), 2 sessioner om ugen i 3 måneder (12 min. pr. session).
• Vigtigste resultater:
  • Reduceret slaphed i ansigtet
  • Øget dermal densitet
  • Reduceret pored
  • Reduceret talgproduktion
  • Effekterne varede ved i flere uger efter ophør
• Studietype: Klinisk interventionsstudie uden kontrolgruppe.
• Styrker/begrænsninger: Lille stikprøve, ingen placebogruppe.

3. Mota LR, et al. Photobiomodulation reduces periocular wrinkle volume: a randomized controlled trial (2023)

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36780572/

• Population: 137 kvinder i alderen 40–65 år med hudfototype II–IV.
• Intervention: 10 sessioner over 4 uger med rødt (660 nm) og ravgult (590 nm) lys, split-face-model.
• Vigtigste resultater:
  • Rynkereduktion med rødt lys
  • Sammenlignelig rynkereduktion med ravgult lys
  • Ingen signifikant forbedring af hydrering eller viskoelasticitet
• Studietype: Randomiseret, kontrolleret split-face-studie.
• Styrker/begrænsninger: Fokuseret på det periokulære område, kort opfølgning.

4. Jagdeo J, et al. Light-emitting diodes in dermatology: A systematic review. J Am Acad Dermatol. 2018.

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC6099480/

• Population: Forskellige kliniske studier (fotoaldring, akne, hudrestitution).
• Intervention: Rødt (630–660 nm) og NIR (830–880 nm) lys i forskellige protokoller.
• Vigtigste resultater:
  • Forbedrede rynker
  • Øget huddensitet
  • Kollagenstimulering
  • Rynkereduktion beskrevet i flere undersøgelser
• Studietype: Systematisk review.
• Styrker/begrænsninger: Stor variation i doseringer og apparater.

5. Wunsch A & Matuschka K. A controlled trial… Photomed Laser Surg. 2014.

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC3926176/

• Population: Voksne, der modtog full-face PBM.
• Intervention: Polykromatisk rødt/NIR-lys i flere uger.
• Vigtigste resultater:
  • Større tilfredshed blandt deltagerne
  • Reduktion af fine linjer
  • Øget kollagentæthed
• Studietype: Kontrolleret klinisk studie.
• Styrker/begrænsninger: Apparat­afhængigt; standardiserede doseringer er nødvendige.

6. Avci P, et al. Low-level laser therapy (LLLT) i huden. Lasers Surg Med. 2013.

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC4126803/

• Population: Kliniske og prækliniske data.
• Intervention: Rødt lys (600–700 nm) og NIR (760–1100 nm).
• Vigtigste resultater:
  • Øget ATP-produktion
  • Stimulering af kollagensyntese
  • Øget fibroblastaktivitet
• Studietype: Narrativt/systematisk review.
• Styrker/begrænsninger: Stærk mekanistisk underbygning.

2) Hurtigere restitution, muskelrestitution og sportspræstationer

1. Luo WT, et al. Effects of Low-Level Laser Therapy on Muscular Performance and Recovery: Systematic Review & Meta-analysis. Front Physiol. 2021.

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC9460079/

• Population: 24 kliniske undersøgelser af atleter og aktive voksne.
• Intervention: LLLT/PBM før eller efter træning, bølgelængder på 630–904 nm.
• Vigtigste resultater:
  • Forbedret muskelstyrke, når behandlingen anvendes før fysisk anstrengelse
  • Reduceret muskelskade (lavere CK-værdier)
  • Reduceret muskelømhed
• Studietype: Metaanalyse.
• Styrker/begrænsninger: Mange studier; variation i dosering og timing.

2. Tomazoni SS, et al. Infrared Low-Level Laser Therapy applied before running test. Lasers Med Sci. 2019.

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC6885272/

• Population: Sunde, aktive voksne.
• Intervention: IR-LLLT (808–830 nm) anvendt før en progressiv løbetest.
• Vigtigste resultater:
  • Bedre præstation under løb
  • Lavere træthedsindikatorer sammenlignet med placebo
• Studietype: Randomiseret klinisk undersøgelse.
• Styrker/begrænsninger: Godt kontrolleret; én session, ingen langsigtede data.

3. Rossato M, et al. Dose-response effect of photobiomodulation on exercise performance. Lasers Surg Med. 2020.

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33232629/

• Population: 18 fysisk aktive mænd.
• Intervention: PBM anvendt på quadriceps ved forskellige energidoser før fysisk anstrengelse.
• Vigtigste resultater:
  • Tydelig dosis-respons-sammenhæng
  • Flere gentagelser mulige før udmattelse
  • Reduceret muskeltræthed
• Studietype: Randomiseret crossover-studie.
• Styrker/begrænsninger: Lille stikprøve, men fremragende kontrol.

4. Lanferdini FJ, et al. Effects of Photobiomodulation Therapy on Performance in Sports: Randomized Trials & Mechanisms. Sports Med. 2023.

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC10594465/

• Population: Atleter og aktive voksne.
• Intervention: PBM før eller efter fysisk anstrengelse, normalt 660–850 nm.
• Vigtigste resultater:
  • Forbedret iltdynamik i musklerne
  • Mindre muskelskade efter fysisk anstrengelse
  • Hurtigere muskelrestitutionsprocesser
• Studietype: Systematisk review.
• Styrker/begrænsninger: Omfattende oversigt; behov for ensartede doseringer.

5. Ailioaie LM & Ailioaie C. Photobiomodulation and sports: a narrative review with an RCT example. 2021.

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC8706093/

• Population: Sunde mænd (RCT) + en bredere sportsbefolkning i reviewet.
• Intervention: PBM anvendt på biceps før styrketræning.
• Vigtigste resultater:
  • Lavere træthed under test
  • Længere tid til muskeludmattelse
• Studietype: RCT + narrativt review.
• Styrker/begrænsninger: Fokuseret på én muskelgruppe; bredere forskning er nødvendig.

6. De Oliveira et al. Photobiomodulation preconditioning improves muscular performance: systematic review (2018).

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29090398/

• Population: Randomiserede studier med atleter/sunde deltagere.
• Intervention: PBM anvendt før træning eller fysisk anstrengelse.
• Vigtigste resultater:
  • Consistente reduktion af muskeltræthed
  • Forbedret præstation i forskellige sportstests
• Studietype: Systematisk review og metaanalyse.
• Styrker/begrænsninger: Stærk understøttelse; variation i protokoller.

3) Mere energi og mindre træthed

1. Salehpour F. et al. Transkraniel PBM forbedrer hjernens energimetabolisme via aktivering af cytokrom-c-oxidase (2023)

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC10552827/

• Population: Oversigt over dyre- og menneskeundersøgelser af hjerneenergi og mitokondrier.
• Intervention: Rød/NIR-hjerne-PBM (typisk 630–1064 nm).
• Vigtigste resultater:
  • Øget aktivitet af cytokrom-c-oxidase
  • Øget ATP-produktion i hjernen
  • Bedre kognitiv energitilgængelighed
• Studietype: Systematisk review.
• Styrker/begrænsninger: Stærk mekanistisk underbygning; forskningsparametrene varierer.

2. Naeser MA. et al. Transkraniel PBM ved kronisk hjernedysfunktion: forbedret træthed og kognition (2022)

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC9271305/

• Population: Mennesker med langvarige kognitive symptomer.
• Intervention: Rød/NIR tPBM anvendt på den præfrontale cortex.
• Vigtigste resultater:
  • Mindre mental træthed
  • Forbedret opmærksomhed og behandlingshastighed
  • Verbeterde stemming
• Studietype: Klinisk interventionsundersøgelse.
• Styrker/begrænsninger: Lovende; ingen placebokontrol.

3. Vargas E. et al. PBM øger cerebral iltning og årvågenhed (NIR 1064 nm), randomiseret forsøg (2017)

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC5445709/

• Population: Raske voksne.
• Intervention: 1064 nm NIR på panden i 8 minutter.
• Vigtigste resultater:
  • Øget iltforsyning til hjernen
  • Højere årvågenhed
  • Mulig øgning af mental energi
• Studietype: Randomiseret kontrolleret undersøgelse.
• Styrker/begrænsninger: Stærke fysiologiske målinger; kort interventionsvarighed.

4. Henderson TA. et al. Neuroenergetiske fordele ved PBM: review (2022)

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35149652/

• Population: Menneske- og dyremodeller med fokus på neuronernes energiforsyning.
• Intervention: Forskellige PBM-bølgelængder fra 630–1064 nm.
• Vigtigste resultater:
  • Øget ATP-syntese
  • Lavere oxidativ stress
  • Forbedret mitokondriefunktion
• Studietype: Mekanistisk review.
• Styrker/begrænsninger: Stærk biologisk underbygning; variation mellem studier.

5. Darlot F. et al. PBM omformer energimetabolismen i neuroner: eksperimentelle og translationelle resultater (2022)

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35413191/

• Population: Dyre- og cellestudier suppleret med tidlige kliniske data.
• Intervention: PBM med rødt lys/NIR til mitokondriestimulering.
• Vigtigste resultater:
  • Forbedret ATP-produktion
  • Bedre energieffektivitet i neuroner
  • Potentiel anvendelse ved træthedssymptomer
• Studietype: Translationelt forskningsreview.
• Styrker/begrænsninger: Lovende; begrænsede omfattende data fra mennesker.

6. Hwang J. et al. PBM mod mental træthed: randomiseret sham-kontrolleret undersøgelse (2016)

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27285902/

• Population: Raske voksne med mental træthed.
• Intervention: 825 nm tPBM rettet mod frontale hjerneområder.
• Vigtigste resultater:
  • Betydelig reduktion af mental træthed
  • Forbedrede kognitive præstationer
• Studietype: Dobbeltblindet, placebokontrolleret undersøgelse.
• Styrker/begrænsninger: Stærkt design; én session, langsigtet effekt ukendt.

4) Smertelindring (muskel- og ledsmerter)

1. González-Muñoz A et al. Effektiviteten af fotobiomodulationsbehandling mod smerter og inflammation: systematisk review (2023)

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC10094541/

• Population: Kliniske undersøgelser af akutte og kroniske muskuloskeletale smerter.
• Intervention: Lokal anvendelse af rødt og nærinfrarødt PBM.
• Vigtigste resultater:
  • Reducerede smertescores i flere RCT'er
  • Reducerede inflammationsmarkører
  • Forbedret vævsrestitution
• Studietype: Systematisk review.
• Styrker/begrænsninger: Et godt antal RCT'er; variation i dosering og parametre.

2. Hamblin MR. Mekanismer og anvendelser af de antiinflammatoriske effekter af fotobiomodulation (2017)

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC5523874/

• Population: Prækliniske og kliniske undersøgelser af inflammation og smerter.
• Intervention: Rød/NIR PBM på celler, dyremodeller og menneskeligt væv.
• Vigtigste resultater:
  • Fald i proinflammatoriske cytokiner
  • Øget antal M2-makrofager (reparerende type)
  • Reduceret oxidativt stress
• Studietype: Mekanistisk review.
• Styrker/begrænsninger: Stærkt biologisk grundlag; behov for ensartede forskningsprotokoller.

3. Tomazoni SS et al. IR LLLT før træning reducerer ømhed efter træning og markører (2019)

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC6885272/

• Population: Raske mandlige atleter.
• Intervention: Infrarød LLLT før intensiv træning.
• Vigtigste resultater:
  • Betydelig reduktion af muskelsmerter efter træning
  • Lavere CK-værdier og oxidativt stress
  • Bedre markører for muskelrestitution
• Studietype: Randomiseret, placebokontrolleret studie.
• Styrker/begrænsninger: Stærkt kontrolleret; kun kortsigtede resultater og lille gruppe.

4. Tsou YA et al. Effekten af PBMT på forsinket muskelømhed: systematisk review og metaanalyse (2025)

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC12286287/

• Population: Studier af muskelsmerter (DOMS) hos raske voksne.
• Intervention: PBM anvendt før eller efter træning.
• Vigtigste resultater:
  • Reduceret DOMS-intensitet på forskellige tidspunkter
  • Bedre muskelfunktion under restitution
• Studietype: Systematisk review og metaanalyse.
• Styrker/begrænsninger: Et godt antal forsøg; effekten afhænger af tidspunktet for anvendelsen.

5. González-Muñoz A et al. PBM som supplerende behandling af kroniske musculoskeletal smerter (2023)

https://www.mdpi.com/2076-3417/15/8/4161

• Population: Personer med knæartrose, tendinopati og lændesmerter.
• Intervention: PBM tilføjet til fysioterapi eller standardbehandling.
• Vigtigste resultater:
  • Yderligere smertelindring oven i almindelig behandling
  • Forbedret funktionsevne
• Studietype: Systematisk review og sammenfatning af forsøg.
• Styrker/begrænsninger: Positivt billede; behov for større RCT'er.

5) Neurologiske fordele (fokus, hukommelse og kognition)

1. Naeser MA et al. Forbedret kognitiv funktion efter transkranielle LED-sessioner ved kronisk TBI (2011 / 2016)

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC3104287

• Population: Personer med kronisk traumatisk hjerneskade (TBI) og kognitive begrænsninger.
• Intervention: Gentagne transkranielle rød/NIR LED-sessioner (633–870 nm).
• Vigtigste resultater:
  • Forbedret opmærksomhed
  • Forbedret hukommelse
  • Forbedrede eksekutive funktioner
• Studietype: Pilotkliniske rapporter.
• Styrker/begrænsninger: Konsistente forbedringer; behov for større kontrollerede RCT'er.

2. Qu X, et al. Gentagen transkraniel fotobiomodulation forbedrer arbejdshukommelsen hos ældre voksne (2022)

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC9514540/

• Population: Raske ældre voksne.
• Intervention: Syvdages forløb med NIR tPBM-sessioner.
• Vigtigste resultater:
  • Arbejdshukommelsen blev forbedret umiddelbart efter sessionerne
  • Effekten varede i flere uger
• Studietype: Randomiseret kontrolleret studie.
• Styrker/begrænsninger: Godt kontrolleret; begrænset stikprøvestørrelse.

3. de Oliveira BH, et al. tPBM øger kognitiv funktion og BDNF hos voksne med MCI (2024)

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/39423445/

• Population: Voksne med mild kognitiv svækkelse (MCI).
• Intervention: tPBM-sessioner vs. placebo/sham.
• Vigtigste resultater:
  • Forbedrede kognitive præstationer
  • Øgede cirkulerende BDNF-niveauer (neurotrofisk faktor)
• Studietype: RCT.
• Styrker/begrænsninger: Stærkt design; behov for langtidsundersøgelser.

4. Urquhart EL, et al. Transkraniel PBM-inducerede ændringer i EEG og kognition (2020)

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC7587286/

• Population: Raske voksne.
• Intervention: En enkelt session med NIR tPBM (830 nm).
• Vigtigste resultater:
  • Øget delta- og theta-EEG-aktivitet (forbundet med afslapning og kognitiv modulering)
  • Kortvarige kognitive forbedringer
• Studietype: Kontrolleret eksperimentelt studie.
• Styrker/begrænsninger: Stærke neurofysiologiske data; lille deltagergruppe.

5. Pan W, et al. Fremskridt inden for fotobiomodulation ved kognitiv svækkelse (review fra 2023)

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC9945713/

• Population: Prækliniske modeller og undersøgelser på mennesker med TBI, demens og kognitiv svækkelse.
• Intervention: Rød/NIR tPBM.
• Vigtigste resultater:
  • Forbedret cerebral blodgennemstrømning
  • Mitokondriestøtte
  • Forbedrede kognitive resultater i flere studier
• Studietype: Oversigtsartikel.
• Styrker/begrænsninger: Meget omfattende; kliniske protokoller varierer betydeligt.

6. Nizamutdinov D, et al. Transkraniel Near-Infrared (tNIR)-belysning ved demens: sikkerhed og kognitive effekter (2021)

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC8219492/

• Populatie: mensen met dementie.
• Interventie: Herhaalde tNIR-sessies thuis.
• Vigtigste resultater:
  • Behandlingen blev godt tolereret
  • Forbedret kognition hos nogle deltagere
  • Der blev rapporteret forbedret søvnkvalitet og humør
• Studietype: Case-serie / forskningsprotokol.
• Styrker/begrænsninger: Værdifuld forskning fra den virkelige verden; behov for større kontrollerede RCT'er.

6) Hormonel balance

1. Hamblin MR. Mekanismer ved PBM: mitokondriel funktion og NO-frigivelse, der påvirker endokrine celler (2017)

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC5523874/

• Population: Mekanistiske studier + begrænsede data fra mennesker.
• Intervention: Rød og Near-Infrared-fotobiomodulation.
• Vigtigste resultater:
  • Øget ATP-produktion
  • Frigivelse af nitrogenoxid (NO)
  • Biologiske effekter, der kan påvirke endokrine cellers aktivitet og stressrespons
• Studietype: Mekanistisk review.
• Styrker/begrænsninger: Stærk biologisk underbygning; få direkte hormonelle kliniske RCT'er.

2. Yosefov-Abramson / Hernández-Bule 2024: PBM-effekter på reproduktionsvæv

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC11049838/

• Population: Dyremodeller + små pilotstudier på mennesker.
• Interventie: lokale rood/NIR-PBM op voortplantingsweefsels.
• Vigtigste resultater:
  • Verbeterde follikelactiviteit en levensvatbaarheid in diermodellen
  • Forbedret mitokondriefunktion
  • Betere doorbloeding in voortplantingsstructuren
• Studietype: preklinische review + humane pilotgegevens.
• Sterke punten/beperkingen: Veelbelovend, maar beperkte humane hormonale data.

3. Liebert A et al. PBM en systemische neuro-immuun/endocriene modulatie (2020)

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC7673843/

• Populatie: preklinische en klinische studies met diverse aandoeningen.
• Interventie: systemische PBM (transcraniaal en perifeer).
• Vigtigste resultater:
  • Modulatie van ontstekingsmarkers
  • Invloed op de hypothalamus-hypofyse-bijnieras (HPA-as)
  • Mogelijke rol bij stressregulatie en hormonale balans
• Studietype: Narratieve review.
• Sterke punten/beperkingen: Sterke mechanistische ondersteuning; gebrek aan grootschalige humane hormonale RCT's.

4. Laakso EL (2023): Effecten van PBM op de darm-brein-endocriene assen

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC10216148/

• Populatie: mechanistische en kleine humane studies.
• Intervention: Transkraniel og perifer PBM.
• Vigtigste resultater:
  • Modulatie van mitochondriën in hormonale en metabole routes
  • Invloed op de darm-brein-hormooncommunicatie
  • Mogelijk relevant voor stress, energie en hormonale regulatie
• Studietype: Oversigtsartikel.
• Sterke punten/beperkingen: Sterke theoretische basis; weinig grootschalige humane datastudies.

5. Hernández-Bule et al. (2024): Review over PBM en endocriene functie

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC11049838/

• Populatie: humane klinische studies, kleine RCT's, diermodellen en mechanistische studies.
• Interventie: PBM op endocrien gerelateerde gebieden (hersenen en perifere klierweefsels).
• Vigtigste resultater:
  • Mogelijke effecten op cortisol, melatonine en andere hormonen
  • Mechanistische verbanden via mitochondriale stimulatie en neuro-endocriene signalering
• Studietype: Systematisk review.
• Beperkingen: Weinig grote RCT's; hormonale uitkomsten vaak secundair; sterke variatie tussen protocollen.

7) Beter slapen

1. Saltmarche A, et al. Significante verbeteringen in cognitie en slaap gerapporteerd bij mensen met dementie na PBM (2017)

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28186867/

• Populatie: Personen met milde tot matige dementie.
• Interventie: Herhaalde fotobiomodulatie (transcraniaal/nabij-infrarood).
• Vigtigste resultater:
  • Verbeterde slaapkwaliteit
  • Minder nachtelijke onrust
  • Verbeteringen in cognitieve functies
• Studietype: Casusreeks.
• Sterke punten/beperkingen: Consistente rapportages van mantelzorgers, maar geen controlegroep.

2. Nizamutdinov D, et al. tNIR bij dementie: verbeterde slaap en stemming (2021)

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC8219492/

• Populatie: mensen met dementie.
• Interventie: Herhaalde tNIR-sessies thuis.
• Vigtigste resultater:
  • Verbeterde slaapkwaliteit gerapporteerd
  • Verbeterde stemming
• Studietype: Casusreeks / gecontroleerd protocol.
• Sterke punten/beperkingen: Praktijksituatie; geen geblindeerde RCT.

3. Gaggi NL, et al. Slaap, waakzaamheid en cognitie verbeteren met fotobiomodulatie (review uit 2025)

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC12350269/

• Populatie: gezonde vrijwilligers en klinische groepen.
• Interventie: transcraniële PBM, intranasale PBM en lichttherapie met fel licht.
• Vigtigste resultater:
  • Verbeterde alertheid overdag
  • Mogelijke ondersteuning van de nachtrust
  • Effekter via døgnrytme- og mitokondrielle signalveje
• Studietype: Oversigtsartikel (2025).
• Styrker/begrænsninger: Blanding af interventionsmetoder; et forskningsfelt i udvikling.

4. Urquhart EL et al. tPBM changes EEG & cognition; sleep-related EEG changes noted (2020)

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC7587286/

• Population: 20 raske voksne.
• Intervention: Én session med 830 nm transkraniel PBM.
• Vigtigste resultater:
  • Øget delta- og theta-EEG-aktivitet (forbundet med afslapning & søvntryk)
  • Kortvarige kognitive forbedringer
  • EEG-profilen viste ligheder med tidlige søvncyklusser
• Studietype: Eksperimentelt crossoverstudie.
• Styrker/begrænsninger: Stærk neurofysiologi, men søvn er ikke selve det primære udfaldsmål.

5. Bragato EF et al. (2023): Protokol for RCT med LED-maske, hvor søvn indgår som udfaldsmål

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC9902007/

• Population: 60 kvinder mellem 35 og 60 år.
• Intervention: 633 nm og 830 nm LED-maske, 20 minutter pr. session, 3 gange om ugen i 8 uger.
• Vigtigste fund: Dette er en protokol, hvor søvn måles via PSQI, men der er endnu ikke offentliggjort resultater.
• Studietype: Randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret protokol.
• Styrker/begrænsninger: Stærkt design; resultater afventes fortsat.

6. Hamblin MR (2017) & Laakso EL (2023): PBM og melatonin-/døgnrytmemekanismer

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC5523874/

• Population: Dyremodeller, cellestudier og indirekte data fra mennesker.
• Intervention: Rød (630–660 nm) og nærinfrarød (800–850 nm) PBM.
• Vigtigste resultater:
  • Øget aktivitet af cytochrom c-oxidase
  • Øget ATP og nitrogenoxid
  • Mulig påvirkning af melatoninsyntesen
  • Normalisering af døgnrytmer hos dyr
• Studietype: Mekanistisk review.
• Styrker/begrænsninger: Stærkt biologisk grundlag; få søvnrelaterede humane RCT’er.

8) Hårvækst

1. Torres AE et al. Photobiomodulation for the management of hair loss (2021)

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33377535/

• Population: Oversigt over flere RCT’er ved alopeci.
• Intervention: Rød (630–660 nm) og nærinfrarød LED-hjelme/caps, 2–3 gange om ugen i 12–26 uger.
• Vigtigste resultater:
  • Flere RCT’er beskriver en øget hårtæthed
  • Forbedringer i hårvækst og hårstruktur
• Studietype: Narrativ oversigtsartikel + sammenfatning af RCT’er.
• Styrker/begrænsninger: Bred dækning; der er fortsat variation i protokollerne.

2. Hamblin MR. Photobiomodulation for alopecia (oversigtsartikel, 2019)

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC6737896/

• Population: Prækliniske og kliniske undersøgelser.
• Intervention: PBM mellem 630–830 nm i forskellige apparater.
• Vigtigste resultater:
  • Stimulering af mitokondrier i hårfollikler
  • Understøttelse beskrevet ved androgenetisk alopeci og alopecia areata
• Studietype: Oversigtsartikel.
• Styrker/begrænsninger: God mekanistisk underbygning; ældre oversigt sammenlignet med de nyeste RCT’er.

3. Wang YF et al. Klinisk forsøg, der sammenligner tre bølgelængder til hårvækst (2024)

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/40398915/

• Population: 68 voksne (18–60 år) med hårtab.
• Intervention: PBM med tre bølgelængder:
  • 650 nm
  • 1550 nm
  • 14.000 nm
  sammenlignet med kontrolgruppen over 3 måneder plus 9 måneders opfølgning.
• Vigtigste resultater:
  • Øget hårtæthed i alle PBM-grupper
  • Faldende tæthed i kontrolgruppen
  • Reduceret talgproduktion i hovedbunden
• Studietype: Kontrolleret klinisk studie.
• Styrker/begrænsninger: Unik sammenligning af bølgelængder; mellemstor stikprøve.

4. Charoensuksira S. et al. Lysledende microneedle-plaster + LED-hjelm (2024)

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/39325239/

• Population: 16 deltagere med androgenetisk alopeci.
• Intervention: Microneedle-plaster kombineret med LED-hjelm (522 nm + 633 nm), 50 mW/cm², 40 J/cm², ugentligt i 24 uger.
• Vigtigste resultater:
  • Øget hårtæthed i det belyste område
  • Forbedret hårkvalitet sammenlignet med kontrol
• Studietype: Lille randomiseret split-area-forsøg.
• Styrker/begrænsninger: Innovativ metode; meget lille stikprøve.

5. Yang K. et al. Hårvækstfremmende effekter af rødt lys ved 650 nm (ex vivo)

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC8577899/

• Population: Humane ex vivo-hårfollikelkulturer.
• Intervention: Eksponering for rødt lys ved 650 nm.
• Vigtigste resultater:
  • Stimulering af follikelaktivitet
  • Opregulering af mitokondrie- og vækstfaktorsignaler
• Studietype: Mekanistisk ex vivo-studie.
• Styrker/begrænsninger: Stærk biologisk understøttelse; ingen direkte klinisk anvendelse.

9) Stofskifte og energihusholdning

1. Magalhães FC et al. PBM og metaboliske resultater (review fra 2022)

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36040371/

• Population: In vitro-, dyre- og humane studier.
• Intervention: PBM med forskellige parametre.
• Vigtigste resultater:
  • Forbedret mitokondriefunktion
  • Reduceret inflammatorisk aktivitet
  • Forbedret metabolisk signalering i muskelvæv og andet væv
• Studietype: Narrativt/systematisk review.
• Styrker/begrænsninger: Stærk teoretisk understøttelse; der er behov for flere RCT'er blandt mennesker.

10) Bedre humør / mindre nedtrykthed

1. Ji Q. et al. Photobiomodulation og humørsymptomer: metaanalyse (2024)

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38356614/

• Population: RCT'er og kontrollerede studier blandt personer med nedtrykt humør.
• Intervention: Transkraniel og perifer PBM.
• Vigtigste resultater:
  • Signifikant forbedring af humøret sammenlignet med placebo
  • Begrænset antal RCT'er af høj kvalitet tilgængelige
• Studietype: Systematisk review og metaanalyse.
• Styrker/begrænsninger: Statistisk signifikant effekt i analysen; heterogene protokoller.

2. Cho Y. et al. Metaanalyse: tPBM og humørsymptomer (2023)

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37651208/

• Population: Randomiserede og sham-kontrollerede forsøg.
• Intervention: Forskellige transkranielle PBM-protokoller.
• Vigtigste resultater:
  • Understøttelse af en positiv effekt af tPBM på humøret
  • Mange undersøgelser havde for lav statistisk styrke på grund af små stikprøver
• Studietype: Metaanalyse.
• Styrker/begrænsninger: Grundig analyse, men begrænset af små forsøgsstørrelser.

11) Reduktion af inflammation (gigt og autoimmune sygdomme)

1. Zhang R. et al. Mekanismer og effekt af PBM ved inflammatorisk sygdom (2023)

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC10531845/

• Population: Human- og dyrestudier med fokus på inflammatoriske sygdomme.
• Intervention: Forskellige PBM-protokoller med rødt og nær-infrarødt lys.
• Vigtigste resultater:
  • Fald i inflammationsmarkører
  • Forbedrede mekanismer for vævsheling
  • Positive effekter ved ledsygdomme og autoimmune modeller
• Studietype: Systematisk review (2023).
• Styrker/begrænsninger: Meget omfattende; variation i forskningsprotokoller er fortsat en begrænsning.

2. Hamblin MR. Antiinflammatoriske effekter af PBM: mekanistisk review (2017)

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC5523874/

• Population: Celle-, dyre- og humanstudier.
• Intervention: Rødt og nær-infrarødt lys.
• Vigtigste resultater:
  • Fald i oxidativt stress
  • Fald i proinflammatoriske cytokiner
  • Øget vasodilaterende nitrogenoxid (NO)
  • Modulering af mitokondrier og immunaktivitet
• Studietype: Mekanistisk review.
• Styrker/begrænsninger: Stærkt biologisk fundament; kliniske PBM-protokoller varierer betydeligt.

3. Oliveira S. et al. PBM ved knæartrose: systematisk review (2024)

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38775202/

• Population: RCT'er med personer med knæartrose.
• Intervention: Laser- eller LED-PBM med forskellige parametre.
• Vigtigste resultater:
  • Smertelindring
  • Mulig forbedring af mobilitet og funktion
• Studietype: Systematisk review og metaanalyse (2024).
• Styrker/begrænsninger: Aggregerede data; lav sikkerhed på grund af heterogene protokoller.

4. González-Muñoz A. et al. PBM mod kroniske smerter og inflammation: systematisk review (2023)

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC10094541/

• Population: Personer med kroniske smerter og inflammatoriske lidelser.
• Intervention: Laser- og LED-baseret PBM.
• Vigtigste resultater:
  • PBM viser gavnlige effekter på smerter og inflammation
  • Forskellige indikationer har gavn i varierende grad
• Studietype: Systematisk review.
• Styrker/begrænsninger: Omfattende oversigt; behov for standardiserede RCT'er.

5. Stausholm MB. et al. Effekten af LLLT ved knæartrose: BMJ Open (2019)

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC12326686/

• Population: Placebokontrollerede LLLT-undersøgelser ved knæartrose.
• Intervention: Forskellige doseringsprotokoller for LLLT.
• Vigtigste resultater:
  • Betydelig smertelindring
  • Forbedret ledfunktion
• Studietype: Systematisk review og metaanalyse (2019).
• Styrker/begrænsninger: Stærk evidens, men variation i doseringer mellem studier begrænser sammenligneligheden.

6. Lourinho I. et al. LLLT hos voksne med reumatoid artrit: systematisk review og metaanalyse (2023)

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC12326686/

• Population: Voksne med reumatoid artrit.
• Intervention: Forskellige LLLT/PBM-protokoller.
• Vigtigste resultater:
  • Fald i inflammationsmarkører
  • Smertelindring
  • Forbedret funktion (i nogle studier)
• Studietype: Systematisk review og metaanalyse (2023).
• Styrker/begrænsninger: Lovende, men små kohorter og varierende metodologi.

Rødlysterapi er en wellness-anvendelse og ikke en erstatning for lægebehandling. Resultaterne varierer fra person til person; kontakt din læge ved symptomer.