Wie zwanger is en al een paneel of masker in huis heeft, komt vroeg of laat bij dezelfde vraag uit: kan dit gewoon doorgaan? Roodlichttherapie tijdens de zwangerschap is een zoekopdracht met een duidelijke ondertoon. Geen nieuwsgierigheid, maar behoefte aan zekerheid. Die zekerheid kunnen wij u niet geven, en dat is het eerlijkste wat hierover te zeggen valt. Wat dit artikel wel biedt: een beeld van wat bekend is, wat niet bekend is, welk praktisch onderscheid zinvol lijkt en waarom uw verloskundige of gynaecoloog het laatste woord heeft.

Het eerlijke antwoord vooraf

Er is geen onderzoek dat beschrijft dat roodlichttherapie tijdens de zwangerschap schade veroorzaakt. Er is echter ook nauwelijks onderzoek bij zwangere vrouwen gedaan. Afwezigheid van bewijs is geen bewijs van veiligheid. Ons advies is daarom terughoudend: overleg eerst met uw verloskundige of gynaecoloog en volg hun oordeel boven alles wat hier staat.

Die alinea vat het artikel samen. De rest biedt context voor het gesprek met de persoon die uw voorgeschiedenis kent.

Waarom er nauwelijks onderzoek bij zwangere vrouwen is

Zwangere vrouwen worden vrijwel nooit opgenomen in wetenschappelijke studies. Zolang een risico voor de ongeboren baby niet kan worden uitgesloten, weegt dat onbekende risico voor ethische commissies zwaarder dan de opbrengst van de studie. De kennisbasis blijft daardoor dun, van medicatie tot fysieke toepassingen.

Voor fotobiomodulatie geldt dat. Het mechanisme is redelijk goed beschreven en onder meer aan Harvard Medical School en NASA onderzocht: cytochroom c-oxidase in de mitochondriën vangt 660 nm en nabij-infrarood licht van 830 tot 850 nm op, stikstofmonoxide komt vrij en de ATP-productie versnelt. Dat proces staat uitgelegd op de pijlerpagina over hoe rood en nabij-infrarood licht werkt, met de bredere onderbouwing in ons overzicht van wetenschappelijk onderzoek naar roodlichttherapie. Wat in die literatuur ontbreekt, zijn zwangere vrouwen. Geen enkele studie beantwoordt de vraag of roodlichttherapie veilig is tijdens de zwangerschap, in geen van beide richtingen.

Eén ding is wel duidelijk, zonder dat het een garantie is: rood en nabij-infrarood licht bevat geen uv en geen ioniserende straling. De aandachtspunten liggen dus bij doordringingsdiepte en warmte, niet bij stralingsschade.

Rødt lys-terapi under graviditet: hvilke zoner du skal skelne mellem

De fleste leder ikke efter et generelt ja eller nej, men efter en praktisk skelnen. Denne skelnen handler om afstanden til livmoderen. Ansigt, hals og hovedbund ligger langt derfra. Nærinfrarødt lys trænger cirka 4 til 5 cm ind, mens 660 nm kun trænger cirka 5 til 10 mm ind. Lys på panden kommer ikke i nærheden af livmoderen. Lys på maven er en anden sag.

Vær opmærksom på, hvad der står her, og hvad der ikke står. "Drøft det på forhånd" er ikke et skjult grønt lys: vurderingen ligger hos din behandler.

Maven og lænden: må ikke belyses

Vi anbefaler, at maven og lænden ikke belyses under graviditeten. Det kræver ikke forskning, der beskriver skader; det er tilstrækkeligt, at sikkerheden ikke er fastslået noget sted, mens nærinfrarødt lys trænger nogle centimeter ind dér.

Det rammer præcis det, mange gravide tænker på. Lændesmerter og bækkeninstabilitet hører til blandt de hyppigste gener i andet og tredje trimester, og netop den zone er udelukket. Det, du læser i vores artikel om rødt lys-terapi mod rygsmerter, gælder ikke under graviditet, og et bælte om lænden er ikke aktuelt nu. Søg i stedet hjælp hos en jordemoder eller en bækkenfysioterapeut; lys erstatter ikke denne vejledning.

Varme og overophedning

En del af energien fra en session omdannes til varme i huden. Ved et panel på 15 til 30 cm føles det som mild varme, der kan sammenlignes med sol gennem et vindue. Under graviditet vejer varme tungere, fordi en forhøjet kernetemperatur i den tidlige graviditet i litteraturen betragtes som en risikofaktor. Derfor rådes gravide til at være tilbageholdende med sauna og varme bade.

En lokal session i ansigtet er ikke en sauna: Opvarmningen er overfladisk og lokal. Alligevel kender vi ikke noget tal, der kan berolige Dem. Praktisk:

• Undgå sessioner over hele kroppen: De belyser også maven.
• Hold sessionerne korte. Ti til femten minutter pr. område er normalt; kortere er mere fornuftigt nu.
• Hold afstand: Ved 25 til 30 cm er varmebelastningen lavere end ved 15 cm.
• Stop ved ubehagelig varme, svimmelhed eller en følelse af at være omtåget, og fortæl det til Deres jordemoder.
• Kombinér ikke en session med et varmt bad eller intensiv motion.

Graviditetsmaske: Vær forsigtig med ansigtet

Netop ansigtet, den zone der ligger længst fra livmoderen, kræver endnu en overvejelse. Melasma, i daglig tale graviditetsmaske, er den brunlige pigmentering, der opstår hos mange kvinder i panden, på kinderne eller over overlæben. Hormoner gør pigmentcellerne mere følsomme, og lys er en kendt udløsende faktor.

Den mekanisme er bedst beskrevet for UV- og blåt lys. For rødt lys er billedet mindre klart, selvom der er tegn på, at synligt lys uden for UV-spektret også kan påvirke melasma i følsom hud. Hvilken rolle 660 nm spiller i den sammenhæng, ved vi ikke. Vi ved dog, at melasma kan være uforudsigelig og vanskelig at få til at gå tilbage. Har De melasma nu eller havde De det under en tidligere graviditet, bør De tale med Deres jordemoder, praktiserende læge eller hudlæge, før De belyser ansigtet. Hvad rødt lys gør ved ikke-gravid hud, står i vores artikler om rødt lys-terapi til huden og rødt lys-terapi mod akne.

Rødt lys-terapi under graviditet og LED-masken

Det mest stillede spørgsmål er, om man kan bruge en LED-maske, når man er gravid. Det er forståeligt: Mange kvinder søger netop pleje uden aktive ingredienser, fordi retinoider og visse syrer ikke længere er en mulighed. En Aurora LED-ansigtsmaske virker derfor som et passivt valg. Baggrunden findes på siden om Aurora LED-masken.

Også her gælder der ingen automatisk godkendelse. Det, vi kan sige, er: Masken belyser kun ansigt og hals, maven berøres ikke, og der indgår ingen UV-stråling. Det, vi ikke kan sige, er, at det dermed er sikkert. Den udtalelse kræver forskning, som ikke findes. Ved varianten med décolleté kommer brystvæv desuden i fokus.

Hvis du er i tvivl om din egen situation, kan du booke en gratis videosamtale på femten minutter med en specialist uden salgstale. Vi giver ikke en medicinsk vurdering under samtalen og henviser dig tilbage til din jordemoder, men forklarer, hvad et apparat gør, og hvad du kan tage med videre. Hvis du hellere vil stille et spørgsmål nedenfor, læser et menneske altid med: Kommentarer besvares af et menneske inden for 24 timer.

Rødt lys og amning

Ved rødt lys og amning forholder det sig anderledes, selv om vidensgrundlaget stadig er spinkelt. Vi kender ikke til tegn på, at belysning af ansigt, hovedbund eller lemmer giver problemer i denne periode. Lyset virker lokalt, og der kommer ingen stoffer i modermælken.

To bemærkninger. Belys ikke selve brystvævet uden at tale med din jordemoder, praktiserende læge eller ammekonsulent, især ved brystspænding, revner, en tilstoppet mælkegang eller tegn på mastitis: Disse gener skal først vurderes. Og husk, at bryst og décolleté ofte belyses i samme bevægelse under en ansigtsbehandling. Træf det valg bevidst.

Tal med din jordemoder eller gynækolog

Denne artikel giver hverken tilladelse eller forbud, men argumenterne til en god samtale. Tag følgende med:

• Hvilket apparat du har, hvilke bølgelængder det bruger (hos os 660 nm og 830 til 850 nm), og hvilket område du ønsker at belyse.
• Effekten på det belyste område. Panacea-paneler måler kalibreret 130 til 200 mW/cm² ved 15 cm; en LED-maske ligger langt under dette. Det tal siger mere end mærkenavnet.
• Den varighed og hyppighed, du har i tankerne.
• Din sygehistorie: melasma, medicin, der gør huden mere lysfølsom, samt forløbet af denne og tidligere graviditeter.

Får du ikke et klart svar, er det den sikre løsning at vente. Rødt lys virker ikke med en øjeblikkelig effekt, men bygger sig op: Ved regelmæssig brug opbygger kroppen kapacitet over flere uger, og resultaterne varierer fra person til person. Du går ikke glip af noget ved at vente.

Ofte stillede spørgsmål

Er rødt lysterapi sikkert under graviditeten?

Det er ikke fastslået. Der findes ingen undersøgelser, der beskriver skade, men der er også kun meget lidt forskning blandt gravide, fordi de næsten aldrig inkluderes i undersøgelser. Fravær af evidens er ikke det samme som evidens for sikkerhed. Vores råd er forsigtigt: Tal først med din jordemoder eller gynækolog, og følg deres vurdering.

Må jeg bruge en LED-maske, hvis jeg er gravid?

Ansigtet ligger langt fra livmoderen, og en maske indeholder ikke uv, så det adskiller sig fra belysning af maven. Vi kan dog ikke basere en sikkerhedsvurdering på det. Tal med din jordemoder om det, især hvis du har melasma eller tidligere har fået graviditetsmaske, og hold sessionerne korte.

Må jeg belyse min mave eller lænd under graviditeten?

Nej, det anbefaler vi ikke. Nær-infrarødt lys trænger 4 til 5 cm ind, og disse områder ligger direkte over livmoderen. Der findes ingen undersøgelser, der understøtter belysning af disse områder. Ved rygsmerter eller bækkensmerter under graviditeten bør du søge hjælp hos en jordemoder eller en bækkenfysioterapeut.

Kan rødt lysterapi være skadeligt under amning?

Vi kender ikke til oplysninger, der tyder på, at belysning af ansigt, hovedbund eller lemmer giver problemer under ammeperioden. Lyset virker lokalt, og der kommer ikke noget stof over i modermælken. Belys ikke selve brystvævet uden at rådføre dig med en læge, og få først brystspænding, revner eller tegn på betændelse vurderet lægeligt.

Jeg brugte rødt lys, før jeg vidste, at jeg var gravid. Hvad nu?

Der findes ingen undersøgelser, der beskriver skade efter eksponering, så der er ingen grund til at antage det værste. Vi kan dog ikke berolige dig på baggrund af data, der ikke findes. Nævn det ved din næste aftale med din jordemoder, og vent med brugen indtil da.

Vil du vide, hvad rødt lysterapi efter graviditeten kan gøre for din hud? Se Aurora LED-ansigtsmasken, eller fortæl om din situation i den gratis videosamtale. Hvis dit spørgsmål ikke står her, kan du se under ofte stillede spørgsmål.

Rødt lysterapi er en wellnessanvendelse og ikke en erstatning for lægehjælp. Resultaterne varierer fra person til person; kontakt din læge ved symptomer.